Medlem af BYG samt FSO
Munks Fugeservice ApS er medlem af BYG samt FSO. Når De vælger en håndværker, der er medlem af BYG, sikrer De dem samtidig BYG's 5-års garantiordning på den håndværksmæssige udførelse af alt arbejde til private forbrugere.
Uanset om det er nybygnings-, ombygnings-, reparations- eller tilbygningsarbejde. Ansvaret for materialernes kvalitet ligger naturligvis hos producenterne, men vi anviser gerne de producenter, der leverer solide produkter. BYGs garantiordning omfatter ca. 4200 murere, tømrere, snedkere, malere og stenhuggere over hele landet.
Dækker udgifter op til 100.000 kr
Garantiordningen koster ikke ekstra, men giver sikkerhed for udbedring af eventuelle fejl helt op til 100.000 kr. Hvis De mod forventning skulle få brug for garantiordningen, får De direkte adgang til BYG's Klage- & Ankenævn.
Det betyder hurtig sagsbehandling, fordi De undgår den traditionelle sagsgang gennem retssystemet, som er både tung, langsommelig og dyr. De skal blot lægge et depositum - penge, De naturligvis får igen, hvis indsigelsen er berettiget.